Veblungsnes i Rauma, Møre og Romsdal.

Aar1838 den 17 april
blev et ordentlig møde holdt i Formandskabet for Grytten Prestegjeld paa Tingstedet Weblungsnes hvortil samtlige under dette Formandskab henhørende Representanter ogsaa vare indkaldede,og samt Distrigtets Foged vare underrettet om mødet.

Følgende sager faarelaa til Behandling.Formændene dar alle vare tilstede sammentraadte først uden Bitræde af Representantene for at tage under behandling de i indkaldelsen til afgjørelse mellem Formandskabet selv bestemte sager nemlig:

1. Antagelse af Casserer og Regnskabsfører ved Skole og Fattigvæsenet.

2. Udvelgelse af 2 Revisorer for sæmne sags Regnskaber.

3. At afgive erklæring paa et fra Lensmand Friisvold gjennem Romsdal Amt indsendt andragende om at faa Forligelses- Comisionen i Wold Tinglaug forlyttet fra Hovde til gaarden Wold.

I andledning faaranstaaende sager blev saaledes besluttet:

a) Uagtet Formandskabet i forige møde havde bestemt denne sag til afgjørelse i lag uden at tilkalde Skole og Fattigvesenest øvrige medlemmer, hvilket man troede sig berrettiget til efter § 22 i Lov om Formandskabet paa Landet, da en saadan sag som den nærværende ai tilforn har paaligget sistmeldte, og kunde formodentlig saaledes afgjøres uden tiltrædelse af disse, blev man paa grund af at Sognepresten som Ordfører for Skole og Fattigvæsenet havde tillyst denne sag til afgjørelse i førstEeldte Formandskab hvis møde er berænmet til i morgen, enig om at udsette sagen der saaledes selvfølgelig vil blive foretaget til afgjørelse i bemeldte møde.

b) Til Revisorer for Communens Casse Regnskaber blev enstemmig antaget for 2 aar,Lars Pedersen Sæbøe og Knud Amundsen Remmem.

c) la denne sag udelukkende angaar Wold og Eid sogne samt en leel af Grytten sogn,foretages den til behandling alene af bemeldte 3 sogns Formænd,og blev efter at Ordføreren havde oplæst sagen,og efter nogen ventilation med 3 mod 2 stemmer Besluttet:

At andragenet skulde Indstilles til antagelse, og hvilken antagelse eller Beslutning Ordføreren paa Formandskabets vegne har at afgive overenstemmende med protocollen 4. Referertes følgende til Formandskabet siden siste møde indkomne sager nemlig:

a) Svarskrivelse fra Fogden til Formandskabet af 31 januar f.a. angaaende Godtgjørelse efter Formandskabslovens § 35.

b) Fra Finansdepartementet i trykken udgiven Bog, kaldet Bosætningen, den øconomiske tilstand m. m. i Norige udgivet af Rigets Amtmænd.

c) Svarskrivelse fra Lensmand A. Friisvold til Formandskabet angaaende Budstikken Comunitation.

Disse sager vedlagdes protocollen.

Derefter traadte Formandskabet sammen med Representantene,der samtlige med undtagelse af Ole Olsen Norvig, der uden Forfalds anmeldelse udeblev for i forening med disse at Beslutte:

1. Hvad løn der kan blive at tilstaa en antagende Casserer og Regnskabsfører ved Skole og Fattigvæsenet.

2. At fatte Beslutning angaaende et av den under 1 Desember f. a. udnæmnte comite forfattet udkast til et forandret Reglement for Formandskabets Forhandlinger, bestaaende af 12 paragafer, og dateret 15 januar d. a..

Om disse sager Besluttedes følgende:

ad. 1. Forsamlingens medlemmer fattede enstemmigen samme Beslutning som Formandskabet med hensyn til antagelse af Casserer og forretnings fører for Skole ogFattigvæsenet.

ad.2. Det indkomne udkast blev oplæst af Ordføreren,og blev med nogle faa forandringer enstemmigen antaget at gjælde som Reglement for Formands og Representantskabets Forhandlinger indtil videre, og som følge deraf sættes det forhen antagne Reglement ud af kraft.

I følge det antagne Reglement § 2, blev Nummer for medlemmenes pladse i møderum vedtaget for indeværende aar, forsaavidt Representantforsamlingen i Forening med Formændene angaar, og navneliste i overenstemmelse dermed forfattet underskrevet af Formændene og protocollen vedlagt.

Med hensyn til hvorvidt den fra mødet udeblevne Representant Ole Olsen Norvig bør dicteres den Lovbestemte mulgt eller ikke, da udsættes samme i Overenstemmelse med det naa antagne Reglement til afgjørelse i neste Representant-Møde saa som der naa maa være gjældende hvorvidt han havde Forfald eller ikke.

Atter traadte Formændene sammen uden Deeltagelse af Representantene for at tage under Overveielse et idag af Daniel Arnessen Hole til Formandskabet indleveret Forslag af 14 Dns. sigtende til at forebygge at det Overdaadige og for Christelige Statsborgere upassende og uandstendige med hensyn til Brylupper, Barsæl og Begravelser, finder sted.

Efter at have ventileret sagen, enedes man om at udnævne en Comitee bestaaende af 3 medlemmer der skulde tage samme under nærmere overveielse. Til dette hværv hvortil stemmegivning skeede med lukte sedler, udkaaredes Lars Wiig med 6 stemmer, Ole K. Mjelva med 5 stemmer, og Ole A. Dahle med 4 stemmer efter Lodtrækning med Sognepræst Bull, Den haver at afgive Indstilling denne gjendstand betrffende til Ordføreren inden 7 syvende juni førstkommende, og som af ham at udlægge Indstillingen i 14 dage til eftersyn forinden samme tages til Behandling i Formandskabet.

Da intet videre var at foretage ved nærværende møde blev samme sluttet, og protocollen undertegnet.

S. Aandahl, Børge O. Haukeberg, Ole Olsen Setnes, Ole I Dahle, John L.Woldstad, Lars Stavem, Ole N. Kylingen, L. K. Wiig, Christoffer Wenaas.

[til toppen]

Aar 1838 den 2 juli
holdtes ordentlig møde i Formandskabet for Grytten Præstegjæld paa det dertil bestemte sted.

Fraværende var Christoffer Wenaas, men i hans sted mødte Supleanten Ole Eriksen Griisæt ifølge skriftlig anmodning fra angjældende, hvori den udeblevne tillige har opgivet Forfald der blev avgjort gyldigt. Fraværende var ligeledes Ole Nilsen Kyllingen og Lars Larsen Stavem,dog uden at abmelde Forfald, ligesom heller ingen af Supleantene avgav møde i disses sted. Hvorvidt de udeblevne bør fritages for mulgt eller ai vil først blive at afgjøre i næste møde overenstemmende med det vedtagne Reglement § 1.

Til behandling foretages følgende sager nemlig:

1. En fra Amtet indkommen sag angaaende at Ørger Eriksen Brevig skal have opført en Stuebygning paa det sted hvor Bygdeveien i sin tid var bestemt at skulde anlægges,hvorom Amtet fordrer Formandskabets Formening om hvad der i i bemeldte gjendstand bør foretages. Efter de oplysninger Formandskabet finder af denne sags Documenter og papirer, og efter det localekjendskap det havde til stedet formente Formandskabet enstemmigen at Ørger Brevig i denne sag aldeles bør være aldeles fri for tiltale for overtrædelse af Weilovens § 18, og Besluttede derfor at naar Ordføreren Expederer denne sag til Amtet nærmere skulde udtale Grunden for den i sagen afgivne formening.

2. En ligeledes fra Amtet indkommen sag betræffende Bygdeveien fra Fivamark til Rauma Bro der gaar ud paa at vedkommende arbeidspligtige ønsker seg fritagne for Deeling af veien, eller i modsadt fald, at nyde nogen hjælp til dens vedligeholdelse. Hvad denne sag betræffer var Formandskabet af den formening at ingen under almindelige omstendigheder vilde faa forøget Byrde derved at veien deeles, men derimod i formindsket mon ved at gaa ud fra den Forudsætning at weilængden er saa stor og forsaavidt vanskelig at vedligeholde, at det i sin tid vedtagne Dagantal ai vilde tilstrække til at holde weien i den standstand som Weiloven lyder, hvilket maa antages være tilfelde, saa kunde Byrdene ved deelingen forøges, og grunden hvorfor vedkommende ønsker Weien udelt naar De engang haver vedtaget at den skulde Deeles, maa formodentlig netop være den anførte. Da det maa antages ikke alene at vilde komme i strid med Weiloven, men ogsaa med den af Weiinspektøren i hans paa andragenet paategnede ærklæring paaberaabte Bygdeweiforretning, at Weistrekningen forblir udeelt, saa formente Formandskabet enstemmigen, at den bør deeles, men under saadanne Betingelser at Byrderne for vedkommende ai forøges. Formandskabet antager saaledes at Weien bør deeles under forbeholdenhed af: At vedkommende ere frie naar De hver paa sit tildeelte Weistykke aarlig fremdeles arbeider det i sin tid vedtagne Dagantal. Forsaavidt Waien i tildeelt længde med et mindre Dagantal kunde vedligeholdes, antages at de samme maatte være smaa.Selvfølgelig maatte arbeidet fortsætte paa de mest trængende steder først. Forsaavidt andragende om hjelp angaar,da maatte Formandskabet deele Anskuelse med herr. Waiinspektøren.

3. Foretoges til behandling andragende fra Sognepræst herr. Bull af 30 f. m. angaaende en Deel reparation paa huse paa præstegaarden.Det blev enstemmigen antaget at: 3 af Formandskabets medlemmer udnævnes strags, der snarest mulig har at indfinde sig paa Præstegaarden for at tage de tiltrængende reparationer i øiesyn, og under Overveielse hvorledes samme paa bedste maade kan afhjelpes, samt at forfatte over Omkostningene som bliver at tilstille Ordføreren, som haver at sørge for at Overslag- summen kan blive udlignet paa Præstegjældets Matrikulskyld. De udvælgede mænd haver tillige at bortleie arbeidet paa billigste maade, samt at paase at arbeidet blir udført i overenstemmelse med den Forskrift som de valgte maatte finde faargaatt at forfatte.Til at overtage dette hverv valgtes: S. Aandahl med 5 st, Ole 0. Setnes med 5 st, og John Larsen Woldstad med 3 stemmer, den siste efter Lodtrukning med Ole I. Dahle. 4.Refereredes de øvrige siden siste møde indkomne skrivelser m. m. hvor i blandt et Exsemplair af Amtets Wairegnskab for 1837, alt af den Beskaffenhed at samme blev protocollen vedlagt.

S. Aandahl, Ole I. Dahle,L. K. Wiig,Ole 0. Setnes, John L. Woldstad, Børge Olsen Haukeberg, O. L. Griiset.

[til toppen]

1838 den 22 august
var samlige Formænd for Grytten, Hen og Kors sogne samlede i Extraordinært møde paa vanlig Forsamlingsted for i følge Amtets skrivelse af 4 dennes at afgjøre om noget maatte være at erindre ved,at Licitacionsummen for Opførelse af Tve-elv Bygdebro i Hen sogn til beløb 24 speoidaler indfordres af Tinglauget. I bemeldte skrivelse er der ogsaa givet Formandskabet Anledning til at yttre sig i henseende Licitacionsummen for Opførelsen af Grøtta Bro i samme sogn til beløb 145 specidaler der allerede er bleven indkrevede af Tinglauget,hvilket ligeledes vil blive Gjendstand for forhandlinger nærværende møde.Det ammærkes,at ifølge ordre fra Ordføreren var dette møde berammet til imorgen,men da samt- lige medlemmer var tilstede i en annen henseende enedes man om at tage sagerne under behandling. Ordføreren oplæste Amtets skrivelse hvorefter Forsamlingens Medlemmer enstemmig beslttede at Ordføreren skulde indhente Afskrift af den Forretning hvorved denne wai-paa hvilken bemeldte Broer ere opførte-var lagde under Waibestyrelsen, for om mulig deraf at erholde nogen nærmere kundskab i de anførte maader,hvorefter sagerne bliver at foretage til afgjørelse i et møde hvortil Representanterne bliver at indkalde. Det beslutedes ligeledes af Forsamlingen at Ordføreren skulde foreløbig tilkjendgive Amtet at det tilforn have paaligget Opsiderne paa Grøttea, Moa, Aasen, Grøvdal, Gyldenskaug, Dahle, og øde-Erstad at vedligeholde Grøtta Bro. Da ingen for næværende havde videre at tilføie udsettes sagen til videre afgjørelse i et nærmere berammende møde.

S. Aandahl, Lars Stavem, Ole O. Setnes, John L. Woldstad, Ole I. Dahle, Ole N. Kyllingen.

[til toppen]

Aar 1838 den 10 september
holdtes Extraordinært møde i Formandskabet for Grytten Prestegjæld paa sedvanligt sted, hvortil samtlige Formænd og Representantet var indkaldte, samt ristrigtets Foged underrettet om mødet og dets Anledning.

Iindkaldelsen var alle de sager specielt opgivet som i mødet skulde tages under Overveielse. Samtlige medlemmer, med undtagelse af Ole Johnsen Sletta og Peder Sivertzen Brude, hvilke man enstemmigen vedtog at lovligt Forfald var tilstede. Ordføreren som derpaa ærklærede mødet for lovlig sadt,foredrog for Grytten, Hen og Kors sognes Formænd og Rpresentanter vedkommende de til afgjørelse i mødet den 22 i f.m.af bemeldte sognrs Formænd foretagne, men der udsatte sager betreffende Tver- Elv og Grøtta Broer i Hen sogn, hvorefter han Oplæste for de tilkaldte Representanter , det fra Amtet angaaende disse Gjenstande i bemeldte møde refererede skrivelser, og det i den Anledning Besluttede. Saa oplæste han og Amtets skrivelse af 22 f. m. samt de den paaberaabte Forretninger og Tingsvidner, forsaavidt det ansaaes nødvendigt, og henstillede derefter til før bemeldte Formænd og Representanter:

1. At afgive Formening om hvorvidt Omkostningene med Opførelsen af Tver-Elv broen bør udredes af hele Tinglauget eller Ai. Vedkommende medlemmers plauralitet 14 stemmer, alle af Grytten og Kors sogne, troede paa efternævnte Grunde at Omkostningene for Opførelsen af bemeldte Bro ikke bør komme hele Tinglauget til last. I Tingsvidnet af 30 juni 1823 angaaende Waianleg i Hen sogn,nemlig den wai paa hvilken omhandlede Bro er Opført, er blandt andet vedtaget at den i samme Anledning udnævnte Comision skulde bestemme det fornødne med hensyn til Broens Opførelse. Af Comisionens forretning af 19 september f. a. erfares det, at ingen andre Broer var omhandlet, en over Sulten og over elven mellem ytre og indre Kavli. Følgelig ansaa man det unødvendigt at Opføre Bro over Tver-Elven. I den under 17 september 1829 afholdte Forretning hvorved de fleste Bygdeweier i Romsdal Tinglaug var lagde under Waibestyrelsen er i almindlighed bestemt at Vedtaget, at Broer og Kloppe skulde paa en hver wai bekostes og vedligeholdes af det til waien henlagde Mandskab, saa det alene af disse Grunde maa ansees ubilligt, at Omkostningene for Opførelsen af bemeldte Bro udredes af Tinglauget, Thi i saafald vilde De som før har vedtaget at Opføre Broer paa egen Bekostning, og som allerede saaledes ere udført, til Exempel over Brevig-Elven komme til at blive uforholdsmæssigt Betyngede.

Desuden findes bestemt i Wailoven af 28 juli 1824 § 63, at Broer paa Bygdevaier skulde bekostes og vedligeholdes af den Bygd som det paaligger at vedligeholde waien. Justits og Politi- Departementets fortolkning af bemeldte Lov, at uttrykket "Bygd" skal forstaaes Tinglaug, som formodentlig ai bliver anvendelig paa Romsdal Tinglaug, da Hen sogn er en egen sidebygd der ai ved saadanne waie staar i forbindelse med Tinglaugets øvrige sogne, naar undtages enkeldte Gaarde paa nordre side af den udadgaaende Romsdalsfjord, dette ogsaa kun ved en under Oparbeidelse Ridewai, Paa disse og flere Grunde var det Plauraliteten af vedkommende Medlemmer byggede den Formening at bemeldte Omkostninger ai bør udredes af hele Tinglauget,men at de i hensyn til Forretningen af 17 september 1827 alene bør udredes af de til vedkommende wai henlagde Mandskaber, hvor Waibestyrelsen ellers med hjemmel i Wailoven har beordret omhandlede Bro Qpført. Minoriteten 8 stemmer, alle fra Hen sogn, troede derimod at om- kostningene bør udredes af hele Tinglauget, og angiver følgende Grunde for Deres formening. I det af Plauraliteten paaboraabte mingevidne af 30 juni 1823, og den i samme Miledning den 14 septb. f, a, afholdte Forretning er intet bestemt med hensyn til den omhandlede Bro,og De troede saaledes at omkostningene med bemldte Bro netop bør udredes af hele Tinglauget, og anser ikke de til vedkommende wai henlagde Mandskaber pligtige til paa egen Bekostning at opføre bemeldte Bro, Dette saa meget mindre som De ai har faaet Anledning at Opføre samme paa en for sig mindre bekostelig maade en som skeed er, De troede i øvrigt at Departementet fortolkning af Wailoven er den rigtige. Under denne sags afgjørelse fremkom til Formandskabet en skrivelse fra nogle Mænd i Brevig i Hen sogn af idag. De andrager om, at maatte fritages for deeltagelse i Omkostningene af flere Broer i bemeldte sogn en de som De i sin tid haver vedtaget at opføre paa egen bekostning, hvilken skrivelse blev oplæst.

2. Angaaende de for opførelsen af Grøtta Bro af Tinglauget allerede indkrævede 145 specidaler: Dette beløb burde ai komme hele Tinglauget til Last. Derfor troede Medlemmernes plauralitet, 14 stemmer, nemlig det samme som i foregaaende sag, at kunde anføre de samme Grunde som i henseende Tverr-Elv Bro anføres, og Desuden at waien hvorpaa Grøtta Bro er opført som efter de indkomne Oplysninger er lagt under Waibestyrelsen lige fra 1823, (altsaa i 15 aar) i hvilken tid De i Formandskabet til Amtet af 23 f. m. anførte Opsiddere paa Grøtta, Moa m. fl. steder saavidt vides har vedligeholdt bemeldte Bro, og maatte Disse saaledes i Analogi med Wailovens § 2 litra 0, fremdeles være pligtige til at vedligeholde den. Det overdrages derfor til Ordføreren at anmode Amtet om ved næste Ligning at Godtgjøre Grytten og Kors sogne det af dem i denne henseende indkrævede. Minoriteten 8 stemmer, alle af Hen sogn, troede derimod at Beløbet saaledes som indkrævet burde udredes, og anførte derfor de samme Grunde som i henseende Tverr- Elv Bro er anført. Dog troede 5 stemmer af Minoriteten at Broen i det tilfælde den ai kommer hele Tinglauget til Udgift bør bekostes og vedligeholdes af de i Formandskabets skrivelse af 27 f. m. paaberaabte Opsiddere. 3 stemmer af Minoriteten troede derimod at Grøtta Bro saaledes som den nu er Opført i intet Tilfælde kan komme de paaberaabte Opsiddere af Grøtta, Moa m. fl. steder til særskilt Byrde, da dette vilde blive fortrykkende for Dem.

3. Foredroges for Wold og Eid sognes Formænd Amtets skrivelse af 23 f. m. Betræffende om noget maatte være at erindre i mod at 23 specidaler 39 1/2 skilling for Minering I Berildfonden med videre udlignes paa Wold sogn. Enstemmigen Besluttedes at det anførte beløb udligned paa Wold sogn, derimod er intet at erindre. Dog forbeholdt De sig nærmere at blive meddelt Specifiseret Regnekab attesteret af rette vedkommende for: At Beløbet for forsaavidt angaar Minering i Berildfonden paa Rigtig maade er bleven andvendt.

4. Foredroges for Foemændene og Representantene i Wold, Eid og Grytten sogne en fra Amtet indkommen sag angaaende at nogle Indvaanere af Vold sogn har andraget om Opførelse af en Bro over Maandals-Elven paa Tinglaugets Bekostning. Vedkommende medlemmers plauralitet 18 stemmer mod 2 vilde ai have nogen Bro paa det omhandlede sted Opføret paa Tinglaugets bekostning, deels paa den Grund som synes antydet i Amtets skrivelse til Formandskabet som med denne sag er fremsendt,og deels af den Grund at nytten af Broen ingenlunde ere troendes at vilde svare til de omkostninger som til sammes Opførelse er antaget at vilde medgaa.

5. Ordføreren androg paa, at Formændene med Representanterne vilde bestemme den Godtgjørels for medhjelp til skrivning saavel i møderne som mellem disse,hvilket Formandskabsloven §.35 hjemler ham. Forsamlingens plauralitet Besluttede: At denne Godtgjørelse for indeværende aar bliver 5-fem specidaler. Widere besluttedes at et lige stort Beløb skulde indfordres til løbende Udgifter, for hvilket Regnskab af Ordføreren i sin tid bliver at aflægge til Formandskabet. Det vedtoges at begge de anførte Beløb skal Udredes af Præstegjælds-Comunen, og at Ordføreren haver at anmode øvrigheden om at samme kan blive indkrævet med skattene snarets mulig.

6. Henstillede til Formandskabet i Forening med Representantene

a) (Dog med fratrædelse af angjældende) at fatte Beslutning om hvorvidt den fra mødet den 17 april sistleden udeblevne Representant Ole Olsen Norvig bør dioteres mulgt eller ai, hvorfor oplæstes arigjældendes Forfaldsanmeldelse af 30 juni sistleden. Beslutning: Det anmeldte Forfald (sygdom) blev med 28 stemmer erkjendt Gyldigt.
b) Til Formandskabet (ligeledes med fratrædelse af Angjældende) at fatte Beslutning angaaende de framødet den 2 juli sistl. udeblevne Formund Lars Larsen Stavem og Ole Olsen Kyllingen. Angjældende der var nærværende ærklærede at De intet gyldigt Forfald havde at frembringe til Undskyldning for sin udebliven fra bemeidte møde. Enstemmigen Besluttedes: Den I Formandskabsloven i § 18 bestemte mulgt af 60 skilling dicteres en hver især af Lars Larsen Stavem og Ole Olsen Kyllingen.

7. Referertes følgende til Formandskabet indkornne sager nemlig:

a) Placat angaaende Refusion af Udgifter forskudte til Waivesenet af Statscassen,dateret 16 juli 1838.
b) Kongelig naadigste Resulution af 16 april d.a.angaaende Fortolkning af Formandskabslovens § 22 og 23 med flere, tilsendt Formandskabet fra Amtet.
c) Repartision af de summer som i aaret 1838 indfordres til Bestridelse af Romsdal Amt Communes Udgifter, dateret 19 juli, 1838. Samtlige disse sager vedlægges protocollen. 8. Blev af Formandskabet enstemmigen Besluttet: At Ordføreren skulde Opfordre Regnskabeføreren for Skole og Fattigvæsenet til at fremkomme med Skole og Fattigvæsenets Regnskab for 1837 til foretagende Revision.

Mødet hævet.

S. Aandahl, Knud Alnes, L. K. Wiig, John Aandahl, Roe Reiten, Jacob Tokle, Endre Monge, Lars Stavem, Ole H. Mjelva, Knud Sauset, Anders Giære, Knud Friisvold, Iver Grøtta, Børe Haukeberg, Ole Olsen Setnes, Elling Sielbostad, John Woldstad, Ole Norvig, Knud Giære, Just Setnes, Anders Moen, Lars Moa, Elling Løkra, Nils momberg, Ole Dahle, Knud Hen, Halvor Hatlen, Ole Eide, Peder Wold, Jørgen Stokke, Jens Tokle, Ingebrigt Høljenes.

[til toppen]

Aar 1838 den 11 Desember
holdtes ordinært møde af Formandskabet for Grytten, Hen og Kors sogne paa sedvanligt sted, hvortil ogsaa Representanterne ogsaa var tilkaldte for i Forening med Formændenefra bemeldte sogn atter at behandle sagen angaaende Udredelsen af Licitasionsummen for Opførelse af Tverr-Elv Bro i Hen sogn, og hvorom Distrigtets Foged ere underrettet under den 12 Dns. ved Udskrift af Formandskabets tilstedeværende Copiebog. Samtlige Formænd var tilstede, men ved opraab efter navneliste bragtes man til kundskab om at det Lovmæssige Antal Representantar ai var tilstede. Man blev saaledes enige om at udsætte sagen med Representanterne til i eftermidag,for at erfare hvorvidt Representantenes Lovmæssige Antal kan completeres. Ordføreren som derpaa for Formandskabets wedkommende erklærte mødet sadt, og Forhandlingerne aabnet, foredrog følgende: Indstilling fra den under 17 april udnævnte Comitee angaaende Overdaadigheds Indskrænkning ved Bryluper m. m. der efter forudgaaende Bekjendtgjørelse haver været udlagt til eftersyn. Indstilingen blev af Formandskabet enstemmig antaget og underskrevet, og derfor BesIuttet:
At den i det nærværende møde forelægges Representanterne til mulig Antagelse og Underskrivelse, derefter at indf øre i nærværende Forhandlingsprotocoll. Formand Ole Olsen Setnes negtede nu at underskrive efter at saadant ved votering enstemmigen var Antaget. Derefter traadte Representanterne fra førmeldte sogn som nu alle var tilstede, med undtagelse af Erik Moa og Endre Monge, som begge har meldt Forfald der blev ærkjendt Gyldige, sammen med wedkommende Formænd for at Behandle sagen angaaende Tverr-Elv Brohvorover Waiinspektøren herr. Capitain Wisføff under 11 oktober d. a. havde afgivet en deel Bemerkninger. Ordføreren oplæste af Forhandlingsprotocollen det i sagen forhen paserede samt Amtets skrivelse af 26 oktober sistleden angaaende sagens Behandling i et nyt møde med Bilage, der efter forudgaaende Bekjendtgjørelse haver været udlagt til eftersyn. Sagen blev ventileret og Resultatet følgende:
At wailoven af 28 juli 1824 er som anført i Amtets skrivelse af 26 oktober d. a. fra den tid samme traadte ikraft var gjeldende Regel i henseende Bestyrelsen af offentlige waie har Formandskabet vist ikke draget i tvivl, omendskjøndt wisse udtryk paa adskillige steder mulig kan være misforstaaede, men desuagtet kan man vel neppe Antage, at den kan tilintetgjøre Forretninger der tildeels vare afholdte af selve Waibestyrelsen hvorved man frivillig har undertegnet seg forpligtelser, omenskjønt en anden Antagelse eller Fortolkning af enkeldie Udtryk i bemeldte Lov haver nu en i 1827, og om man antager at Justis og Politidepartementets Fortolkning af Udtrykket "Bygd" i almindelighed er den rigtige, saa maa denne Regel desuagtet i særegne Tilfælder formentlig kunde fraviges, hvilken Formening synes bestyrket i Amtets skrivelse til Formandskabet af 30 august d. a. hvori ere opgivet at Wold og Eid sogne hidtil haver udredet særskilt hver sine Bygdewaivesens Udgifter om enskjønt hørende til samme Tinglaug,og hvor Frasigelse i intet Tilfælde kunde skee, saa vilde det være overflødigt at sende Formandskabet nærværende sag til afgivende Formening, da man i saa fald havde Regel i wailoven. At Formændene og Representanterne af Grytten og Kors sogne ingen Deel vil tage i Udgiftene af Grøtta og Tverr-Elv Broer i Hen sogn. Dette siger waiinspektøren herr. Capitain Wisløff, i sine Bemerkninger til bemeldte sag,at man vist ikke kunde have ventet, men bemeldte Formænd og Representanter havde vist mindre ventet, at herr. Waiinspektøren som er Kongelig Embedsmand vilde tillade sig at gjøre saa mange usandfærdige Bemerkninger som skeed er. Thi naar han siger, at det hverken i Grytten og Kors sogne findes en eneste Bygdebro, naar Undtages Uglebro i Kors sogn, da forbigaar han ikke alene de mange Opmuringer af Stenbroer og Kloppe i waien fra Næs til Aagersreiten i Grytten sogn, men ogsaa den betydelige Qvennabro Bro over lster- Elven i samme sogn, ja ogsaa lader han ubemerket Sletta og Stavem Broer i Kors sogn, der om endskjøndt ikke under Waibestyrelsen, vist maa være ham Bekjendte,især den betydelige Sletta Bro hvorover han formodentlig flere ganger har spaseret. At man i Grytten og Kors sogne nyder godt af Hovedwaien faar man i mange henseender, som man ai her agter at opregne, vist dyrt betale uden derfor at Bekoste Broer i Hen Sogn. Naar herr. Waiinepektøren undtager Broene over Sulten og ved Kavli(som neppe fortjener navn af Broer, men hellere Klopper), og siden siger: At ai nogen Broer af Betydelighed er Opført i hele Romsdal Tinglaug siden wailoven af 1824 blev gjældende, da maa derimod bemerkes at: De ommeldte Opmurede Stenbroer og Kloppe i waien fra Næs til Aagersreiten er af langt større Betydelighed en Førstnæmte, og desuden at Sulten Bro ai som af Waiinspektøren anført kostet 20 specidaler, men blev af nu afdøde Erik Tokle opført saa vidt vides for lidt over 8 specidaler, og at Kavli Bro heller ikke kostet 10 speoidaler, men at den derimod opførtes første gang af John Johnsen Kavli for 5 speoidaler, og blev af ham senere repareret for 1 speci. Mest forunderlig er det at herr. Waiinspektøren betitler begge Brevigbroer som gamle og elendige, skjøndt den ene opførtes af ganske nye (saavidt vides i 1826 ), og blev senere for omtrent 7 aar siden flyttet til et andet sted, alt paa Bekostning af enkeldte mænd, der ai var ubetydelige. Kan antages at den øvrige Deel af sognet omtrent 50 mærid har gjort Fyldest derfor ved at Opføre Sulten og Kavli Broer, der som anført kostet lidt over 14 specidaler, og kan desuden ikke engang kaldes Broer i forhold til den af Brevigmændene, hvorunder vandvaien er omtrent 12 alen bred medens det neppe gives rindende vand under Sulten Bro, ligesom Kavli Bro ogsaa er opført over en liden qvenabæk, og hvad Brevigmendene ikke allerede har gjort ved sine Broer, maa de ifølge Forretningen af 17 september 1827 i sin tid vist gjøre. I Øvrigt Bemerkes: At Amtets første Bemerkning mod Plauralitetens modgrunde forsaavidt den omtales "Minst bekostelige maade" netop svarer til Minoritetens yttringer, ai til Plauraliteten. Formændene og Representantene fra Grytten og Kors sogn finder sig saaledes ai beføiede til nogen Forandring, men vedbliver enstemmigen som i denne sag forhen afgivede Formening. Hen sogns Medlemmer vedbliver ligeledes Disses i denne sag forhen Afgivne Formening,men med det Tillæg at De heller ikke kunde bifalde Waiinspektørens Bemerkninger med hensyn af Betydeligheden af Sulten Bro og Kavli Bro i sænmenligning med Brevigbroene, -hvilket Tillæg Representanten Halvor Hatlen ai vilde indlade sig i.

Representanterne underskrev protocollen og Fratraadte.

Ole J. Sletta, John Aandahl, Roe Reiten, Jacob Tokle, Ole H. Mjelva, Peder Brude, Jens Tokle, Iver Grøtta, Just Setnes, Lars Moa, Elling Løkra, Nils Tomberg, Knud Hen, Halvor Hatlen, Jørgen Stokke, Ingebrigt Høljenes.

Ordføreren derefter Refererede:

1. Amtets skrivelse af 4 oktober d. a. angaaende at han forlanger Formandskabets Formening om paa hvilke SkydsskifteBteder i Formandskabsdistriktet der bør Besluttes Gjæstgiveri hvo saadanne ai tilforn haver været. Sagen blev vetileret hvorefter man enstemmigen kom til det Resultat at:
Gjæstgiveri bør Besluttes paa samtlige Skydsskiftesteder i Formandskabsdistriktet hvor saadanne ai allerede maatte være Besluttede saa at Reisende, der formedelst indtræffende hindringer ai alle tider kan naa til et næste sted, kan i hvert Tilfælde ærholde det nødvendige.

2. Skrivelse fra Amtet af 26 september d.a.med Bilag hvori Formandskabet underrettes om, at Fogden ai uden Godtgjørelse anser sig forpligtet til at udregne og indkræve de i Formandskabet og Representantskabets Beslutning af 10 september sistleden bestemte to udredelser af Præstegjældets Matrikulskyld deels til Løbend Udgifter og deels til Ordføreren for Medhjelp til skrivning er Enstemmig besluttet:
Sagen udsættes til behandling i Forening med Representanterne i et af Ordføren nærmere berammende møde.

3. Skrivelse fra Amtet af samme dato hvori han Tilkendegiver at han paa Grund af formelle feil ai for tiden kan Aprobere de til Ordføreren bestemte 5 specidaler for Medhjelp til skrivning.

Enstemmig Besluttedes: Udsættes ligeledes til Behandling i Forening med Representantern i et nyt møde.

4. Ordføreren anmeldte at han under 4 dns. fra Sognepræst Bull som Regnskabsfører, havde modtaget.

a) Grytten Præstegjælds Skolecasses Regnskab for 1837 ledsaget af 7 hovedbilag og 40 underordnede.
b) Grytten Præstegjælds Fattigcasse Regnskab for samme aar, med 11 hovedbilag og i underordnede. Disse Regnskaber blir at tilstille de udnevnte Revisorer af Ordføreren snarest.

5. Refereredes følgende trygte sager:

a) Handelstraktat mellem Kongen af Sverige og Norige, og Kaiseren af Rusland, dateret 26 april/8. mai 1838.
b) Placat om Refusion af Skydsudgifter som af Statsessen ere Forskudte i Anledning af Friskydsens skaffelse.
c) Et Exemplair af Amtets Repartlsionsplacat over Commune Udgifter, dateret 19 juli s. a. d) Handelstragtat mellem Kongen af Sverige og Norige og Kongen af Grækenland dateret 4 desember 1836.
e) Declaration om Ophævelse af Jus Detrailes mellem Kongen af Norige og Sverige og Belgien af forskjellige dato, 1838.
f) Bejendtgjørelse fra Justis Departementet angaaende frihed til at Opholde sig hvorsomhelst i Riget, m, m, af 31 oktbr, 1838.
g) Matrikuel for Romsdal Tinglaug af 1838. h) Do, for Wold Tinglaug af samme aar. Samtlige disse sager bliver at henlegge i Formandskabets Arkiv.

6. Foredroges for Grytten, Hen og Kors sogns Formænd Amtets skrivelse af 17 f. m. hvori Formandskabet anmodes om at bringe i forslag 2 walgcandidater, da walg paa Forligelsescomision for Romsdal Tinglaug i føge loven om Forligelsesvæsenet skal foretages, saa som Provst Bull i 3 aar har fungert som saadan. Efter at have ventilert sagen, blev Provat Bull og Gaardbruger Ole Halvorsen Mjelva foreslaat som Walgkandidater hver mod 4 st.

7. Fremlagdes den af Foræændene i Wold og Eid sogn i møde den 10 september sistleden forlangte Regning angaaende Minering i Berildfonden. Beslutning: Regningen henlægges til næste Representantmøde for der at gjennemsees og bedømmes.

8. Ordføreren anmeldte for Grytten sogns Formænd at have modtaget Regnskab for Grytten kirke for 1837, men da samme ai var undertegnet af den Kirkeværgen der havde at aflægge Regnskab for bemeldte aar, og ai heller ledsaget med Bilage der oplyste Rigtigheden af Indtækt og Udgift, saa blev man enige om at Regnakabet skulde sendes tilbage til den nuværende Kirkeværgen Ingebrigt Jørgensen Høljenes som den der haver undertegnet samme.

Da ai videre var at forhandle blev mødet hævet.

S. Aandahl, Ole Olsen Setnes, Lars Stavem, Ole I Dahle, L. R. Wiig, Ohristoffer Wenaas, John Larsen Woldstad, Børge O, Haukeberg, Ole N. Kylling.

[til toppen]

---